En rejse HJEM begynder med et enkelt skridt

En rejse HJEM begynder med et enkelt skridt

Hvor LIDT kan vi nøjes med for at være LYKKELIGE?

Da min mand, Frank, og jeg i august kom tilbage fra Global Leadership Summit i Chicago, var vi fyldt med ny indsigt og energi (for nylig gen-antændt på de lokale GLS events i Danmark) – og ønskede at foretage markante livsforandringer, som også – helt naturligt i house-coach verdenen – ville få indflydelse på vores hjem!

I de seneste 3 måneder har jeg derfor konsekvent taget billeder af rod og “omsorgssvigt” for at dokumentere min stigende utilfredshed; vel vidende at det er symbolsk for min stigende utilfredshed med den måde, jeg prioriterer mit liv på! Det gælder også for Frank, så vi tog et ærligt kig på mine fotos, analyserede vore travle tidsplaner og sammenlignede vores notater fyldt med “klarsyn” fra GLS. Vi gav hinanden ærlig, kærlig feedback med et overordnet mål om at forbedre vores hverdagsliv:

– Vores kroppe havde behov for fitness og mere søvn
– Vi måtte forenkle vores kalendere
– Vores hjem trængte til at blive gen-adopteret med kærlighed
– Vi havde brug for mere tid til leg og fordybelse

Siden vi lavede de nye aftaler, har Frank kl. 05:30 i søvngænger-tilstand transporteret sin krop til et motionscenter, hvor han møder en lille gruppe zombier og en irriterende dynamisk personlig træner. Jeg har gået samme sted med min søn 3 gange om ugen sidst på eftermiddagen. Vi har byttet fedt ud med muskler og fået mere energi – det er en skøn fornemmelse!

Kalenderen har nu 2 weekender hver måned med FRIHED til at trække sig tilbage til i fred at læse, lege og have det sjovt! Frank har nu 3 indbakker på sin computer: Today, Tomorrow og Too Late (i dag, i morgen – for sent) – og sletter sidstnævnte på dag 4! Jeg elsker den fandenivoldske måde, han håndterer sin indbakke med 800 mails på – men indrømmer blankt, at jeg stadig er ”flinke-Kirsten” og ikke kan gå SÅ langt.

Fra ”sjæle-dræner” til ”sjæle-oplader”

Denne ”adoption” af vores tid og vores kroppe har gjort det muligt for os at tage fat på adoptionen af vores hjem, rum for rum, inddelt i zoner. Vi er stadig i fuld gang med at sortere hvert eneste rum ved at analysere den følelsesmæssige, den praktiske og den reelle værdi af alle vores ting og møbler. Målet er, at dette hjem IGEN skal blive en sjæleoplader ligesom det var og er målet med vore livsforandringer.

Vi er blevet enige om en ny enkel livsstil, som både er mindfulness men også “heart –and soulfulness” for at få kræfter og tid til at udleve vores ”større visioner”, inden det er for sent!.

Vi ved af erfaring, at House-coach Magien fremskynder de ønskede livsforandringer. Vort hjem giver os den ønskede energi i det øjeblik, vi tager det første skridt på rejsen hjem til os selv. Når vi forstår; at søge HJEM er at have fundet HJEM – lige nu – for NUET er alt, vi har (inspireret af et citat af Ann Lamott), kan vi faktisk vente på det “rigtige hjem” mange af os drømmer om, og begynde det” rigtige liv ” fra dette hjem … et skridt ad gangen

Når en dag, i guddommelig timing, vi vil Pay It Forward til andre (sælge), ved jeg også af tidligere erfaringer fra mit arbejde og privatliv, at et hjem, som udstråler enkelhed og kærlighed, sælges meget hurtigt!

Følelserne bag alt det vi samler

Vi er med andre ord ved at “pakke vores rygsæk” til denne pilgrimsfærd; fra ”sensommer” til ”efterår” i vor midalder, hvilket faktisk er nemt, når vi stiller disse spørgsmål og kender svarene:

• Hvor lidt kan vi nøjes med for at være lykkelige?
• Hvad er følelserne bag de ting, vi gemmer i skuffer, skabe, kældre, garager og haveskure?
• Hvor mange mindeting fra hvor mange lykkelige øjeblikke og mennesker har vi brug for, for at
huske dem alle? Er de ikke gemt i vores hjerter?
• Kan vi stadig købe sjove ting til vores hjem og os selv, hvis vi giver det væk, der ikke længere har
eller tilfører værdi? (læs bloggen 7-3)

House-coaching basics:
Vi forandrer os igennem hele livet, og det skal afspejles i vort hjem.
Det, vi virkelig ønsker, er følelserne bag det at være hjemme; kærlighed, tryghed og glæde.
Vi kan skabe et univers af disse følelser i ethvert hjem når som helst … og med overraskende få ting!

Adopter dit hjem og din tid

Adoption betyder for mig at “udvælge med kærlighed og at tage sig af”. Ligesom du adopterer et barn eller et kæledyr. Et hjem kommer med et stort plejeansvar. DU kommer også med et stort plejeansvar. DU har ansvaret for din krop og sjæl. Vælg DIG selv med hjertet, så er det let at finde motivationen, så du ikke alt for ofte sætter alle andres trivsel højest – både på arbejde og hjemme.

Når du ser en form for ”omsorgssvigt” og rod i dit hjem, er det blot tegn på, at du har forsømt dig selv og spredt dig over for meget i forsøget på at udrette for mange ting (som i vores tilfælde!). For at leve det liv, du var født til at leve, og bidrage til denne verden med dine unikke gaver og talenter, er du nødt til at fokusere: Hvordan viser du din kærlighed, bruger din tid og hvor du giver og får din energi fra?

At adoptere hjem er det, jeg har gjort mest i mit arbejde på det seneste. Det føles som om en ny befriende revolution breder sig blandt alle generationer: Nu stilles der spørgsmålstegn ved behovet for overfyldte rum og liv. At hjælpe mine klienter med at se deres hjem med nye øjne, nyde processen med at give slip og føle sig som “nybyggere i eget hjem” og være vidne til, at nye fremtidsvisioner dukker op … åhh … det giver mig altid gåsehud af taknemmelighed!

Så jeg begyndte at filme vores egen proces og helt naturligt blev det en del af det nye online House-coach kursus, som du kan få en smagsprøve på her

Hjertet tager dig hjem …

… det eneste kompas du behøver for at skabe et hjem og et liv der genopretter din sjæl!

Da jeg arbejder over hele verden er kurset på engelsk (med genkendelig dansk accent), ”Steno Unplugged” med alle mine fejl og rynker  – MEN MED MIT GODE HUMØR!

Det bliver klart til salg i december – og er den perfekte julegave til dig selv og dem, du elsker!

Del med mig via Facebook og Instagram, hvordan du adopterer dit hjem og dit liv!

Kærlig hilsen
Kirsten



  • Kategorier

    Kategorier
  • Seneste indlæg

    Seneste indlæg
  • Gratis E-bog og 10% rabat

    Få 10% rabat på mit videokursus samt min e-bog gratis!
    Tilmeld dig nedenfor.
    Jeg garanterer dig, at det bliver livsændrende.