Par/Hjem-terapi

Når modsætninger mødes

Det er næsten et mirakel at finde ægte autentisk kærlighed. Og hvis du/I er så heldige at finde den, er det fantastisk og sjovt at drømme og lægge planer om en fælles rede. Men I skal være forberedt på nogle overraskelser!

Lad os tage den unge mands “fortid” først. Siden han flyttede hjemmefra sine forældre, har han helt sikkert nydt sin uafhængighed i nogle år, boet og spist i en “skotøjsæske”, som han delte med tre andre gutter. Den unge kvinde har, efter hun forlod barndoms hjemmet, sikkert kastet sig over studier og festet moderat, boet i en delt lejlighed med en anden pige, og de er blevet enige om en bestemt form for “orden”. Vanen at “kunne bestemme over sit eget værelse = liv” bliver lagt de første unge år.

Så møder ung mand sin kvinde og vice versa – det er kærlighed! De drømmer om at leve det liv, de har set i tv-serier som “Friends”, “How I Met Your Mother,” osv. Men drømmen kan være svær at føre ud i det virkelige liv. Det afhænger ofte af indkomst, land og traditioner medbragt hjemmefra – enten for at gøre det samme (f. eks. juletraditioner) eller for at bryde med sine forældre (måden at indrette hjemmet på): En Mor med mange ting i hjemmet afføder ofte en minimalist – en mor med mange regler om orden og renhed afføder ofte en “hyggeroder”! Sådan er det bare, og de 2 modsætninger mødes som regel  SHIT!

“Love, peace & harmoni” er overskriften, når ethvert partnerskab skal dannes med håb om en bedre og lykkelig fremtid. For at forhindre skuffelser og frustrationer senere, er det nødvendigt at finde og forstå hinandens “underliggende interesser”. Hvad er den enkeltes håb og drømme? Hvad har hver sjæl virkelig brug for, for at falde til ro? Det er DET vi kæmper om i IKEAs kantine, når vi er bange for at vores sjæle ikke kan finde fred med den sorte lædersofa (ham) eller den hvide i stof (hende) – nu vi er jo vant til nu at kunne bestemme selv, og nu skal vi til at lære at lave kompromis’er med <3

Her er et eksempel

Efter en “Trend Talk” for nylig i en amerikansk by, snakkede jeg med gæsterne, som jeg plejer. Et ungt par kom hen og takkede mig, og så sagde den pigen: “Jeg vil så gerne male en væg i stuen orange og han (hun nikkede mod kæresten) sagde “ja”, men vi får det aldrig gjort! Jeg er træt af at vente og næsten tigger ham. Hvorfor tror du han ikke ønsker at gøre det, når han ved, det vil gøre mig glad?”. Før jeg kunne svare, sagde kæresten i sit forsvar: “Jeg ønsker at gøre hende glad, men jeg kan ikke se pointen i at male væggen i den farve og kan heller ikke forstå, hvorfor det betyder så meget for hende! Jeg er tilfreds med tingene, som de er .. jeg troede vi endelig var færdige!”

Jeg kunne mærke spændingen i luften og vidste, at den havde været der længe hjemme i stuen! Jeg smilede til dem og svarede: “Hvad en kvinde siger, og hvad en mand hører er ikke altid det samme. Hun har måske lige set en orange væg i et blad eller på Nettet og udbryder: “F…, hvor ville jeg vil gerne male denne væg orange!” (at følge sit instinkt er faktisk vigtigt i den kvindelige “rede-bygge-proces”)

En lille sidebemærkning: Orange har mange betydninger mentalt og åndeligt, og i dette tilfælde er hun måske ude af balance med både krop og psyke og føler hun “har brug for forandringer NU”! Måske er hun ret manipulerende, da hun er fixeret på tanken om forandring og instinktivt føler, at denne farveændring vil hjælpe hende til at føle mindre sig mindre kold indeni eller anspændt. Tjek denne hjemmeside som hjælp til at finde og forstå de farver du pludselig har BRUG FOR!

OK, tilbage til historien!

Jeg fortsatte: “Din kæreste har måske hørte noget andet, end det du mente?.Når en fyr bliver spurgt om at male, har han oftest været vidne til processen i sine forældres hjem, har observeret sine forældre, og tænker: “Jeg skal gøre 70% af arbejdet (slæbe rundt på møbler, tape fodpanelerne, dække gulve og døre med plast, rense malingen af ruller og pensler), hun vil kun gøre 30% (købe malingen og male kanter), og så er det ovenikøbet hendes idé, ikke min!” Inde i pigens hoved ser det mere ud som 50/50, men sådan foregår det jo ikke altid!”

Jeg kiggede på pigen, som nu stod med et fåret smil: “OK, han har nok tænkt sådan” og kæresten gav hende et kærligt skulderdunk. Vi grinede sammen! Jeg forklarede: “Det er derfor, han udsætter! Denne farveændring har intet at gøre med hans “underliggende interesser”. Som det oftest er med mænd og kvinder ønsker manden at denne “rede-bygge-proces” snart skal være overstået, så han endelig kan slappe af og nyde et normalt liv igen. Mænd har har brug for at nå rejsens mål, mens kvinder nyder at være på en konstant rejse!”

Den unge mand udbrød:”Så, hvad gør vi nu?”.”Fremragende spørgsmål!”, sagde jeg med et smil. “Det handler om ærlig kommunikation, om at løse problemet med et kompromis med hjerte. Hvis en kvinde (ung eller gammel) vil have en mand til at male, skal hun bare sige: “Skat, jeg vil blive vildt glad over at male dén der væg orange. Hvad nu hvis jeg køber malingen, du og jeg bærer møblerne sammen, jeg taper alle paneler, jeg dækker med plastic og rydder op, mens du sætter møblerne tilbage, og jeg ordner ruller og pensler bagefter … Ville det lyde som en fair 30/70% fordeling for dig, når nu trangen til forandring oprindeligt er min? Bare så du ved det, så tror jeg farven vil gøre mig lettere at omgås, gøre mig mere varm indeni og kærlig…så for dig, det er faktisk en win-win situation!”

Selvfølgelig vil han male. Hendes forhandlingsmetoder har opfyldt begges “underlæggende interesser” Hun bliver glad – han får fred og kærlighed og de får begge et smukkere hjem!



  • Kategorier

    Kategorier
  • Seneste indlæg

    Seneste indlæg
  • Gratis E-bog og 10% rabat

    Få 10% rabat på mit videokursus samt min e-bog gratis!
    Tilmeld dig nedenfor.
    Jeg garanterer dig, at det bliver livsændrende.