Pathfinder Vision Board – Del 1

Pathfinder Vision Board – Del 1

 

Find dine personlige GPS-koordinater, dem fører dig hjem til et liv fyldt med kærlighed, fred og harmoni

Her er de første koordinater:

Først skal du identificere dine livserfaringer/erindringer lagret i både i krop og sjæl (ikke hvad du tænker – men hvad du FØLER!). Tag et blankt stykke papir og tegne en linje, som vist nedenfor:

Start langsomt ved at gå indad og identificere – ja desværre – også ved at føle de smertefulde erindringer. Notér i rubrikkerne på linien korte beskrivelser fra “0” til “-10” (Senere skal du gøre det samme med de glade begivenheder i dit liv, skrevet i kasserne fra “0” til + “10” – men først til det ubehagelige og nødvendige!)

Her er eksempler fra mit eget liv, som jeg har delt med mine klienter, for bedre at kunne forklare 1. Del af af denne øvelse:

førkompas

Den negative livs-linje fra “0” til “-10”:

“0” er typisk en ligegyldig dag: Gråt overskyet vejr, ingen smerter i kroppen, sort tøj! Jeg ville svare på e-mails hele dagen, spise middag med meget lidt samtale med min familie, se en film jeg havde set tre gange før, og gå tidligt i seng … kysse min mand godnat, som også næsten var faldet i søvn bag sin elskede IMAC!

“-2” Ville være en ligegyldig dag – bare lidt værre: Måske vågne med tandpine, indgående e-mails om regninger jeg har undgået at tage mig af for længe. INTET i fjernsynet på alle 54 kanaler, min mand ville være faldet i søvn på sofaen, og inden sengetid ville jeg gå tur med hunden i regnvejr!

“-4” Ville være en ”lorte-dag”, en dag med stress og bekymring, som bare skulle overstås!
Måske ville vi vågne op og fortsætte en sen nats diskussion om familierelaterede problemer og jeg ville komme for sent til et vigtigt møde! Tavshed om aftenen og selvmedlidenhed hos begge!
Frisør med fejlfarvet hår og en synlig overvægt i for stramt tøj!

“-6” Ville være en dag jeg husker altid, som jeg ville være nødt til at dele med min bedste veninde. Måske ville jeg finde ud af, at min største kunde, der skyldte mig seks måneders løn, lige havde erklære sig konkurs! Min bærbare computer kunne bryde ned med 80% af min nye bog – uden backup! Min mand, eller jeg selv, kunne bede om ”en tænkepause” ….AV!

“-8” Ville være en virkelig forfærdelige dag eller tidspunkt i mit liv, hvor jeg ville reagere med ”fight or flight” reaktioner eller gå helt i sort! Jeg ville have brug for hjælp fra min familie, bedste venner og en virkelig god psykolog! Fra mit liv, er det den dag min søn gennemgik en livstruende operation for at få sin tumor i hjernen fjernet! Gud var den dag min nærmeste allierede og han besvarede heldigvis mine bønner (+8..han er rask idag).

“-10” Ville være den dag, jeg fik at vide jeg skulle dø uden at være klar. Børn ”dør” når der gøres vold på deres sjæl ved seksuelt misbrug og det giver ar resten af livet. ”-10” er det værste vi alle kan forestille os i livet: F. eks. en smertefulde død, at miste sit livs kærlighed uden tro på Gud eller et liv efter døden/genfødsel.

Når du er færdig med at føle og notere begivenhederne, der indebærer følelsen “-2” til “-10” (som er frygt og sorg), skal du bogstaveligt talt ryste din krop, så du kan komme tilbage til “0”.
Nu begynder det behagelige og sjove! (overskrift 2)

Lad os nu se på de positive dage og glade følelser. Her er eksempler på “+ dage” i mit eget liv:

Den positive livs-linje: Fra “0” til “+10”

“+2” Ville være en ligegyldig, men temmelig god dag. Solen ville endelig skinne, jeg ville have en “god hårdag”. Jeg ville gå i naturen med min lykkelige labrador efter at have ekspederet en masse mails og slettet endnu flere. Vi ville have min kære mor og søn til middag og spille kort!

“+4” Ville være en skøn dag eller tid i mit liv: Jeg ville vågne op med følelsen af taknemmelighed og kærlighed til livet, mig selv og mine kære… måske i en romantisk B & B i det sydlige Frankrig med min mand! Jeg ville skrive flydende på min nye bog hele dagen, læse højt til en fantastisk middag med god vin og efterfølgende nyde kærligheden i en lun fransk sommernat…oh-la-laa!

“+6” Ville være en mindeværdig dag eller tid i mit liv, som jeg bare ville være nødt til at dele med mine kære, bedste venner og bestemt på Facebook! Jeg ville have tabt 5 kg “julefedt” og blevet 10 år yngre på et indisk retræte (har prøvet det!). Jeg ville blive velsignet med en bogkontrakt i USA og til et af mine foredrag, ville jeg se folk “bryde fri” og finde håb i fremtiden. Det kunne være vi fandt det hvide træhus ved vandet i Florida, som var til salg….eller glade kunder i et smukt hjem!

“+8” Fra mit eget liv var det den dag min første bog blev udgivet i Danmark, og min mand friede – samme dag! Den dag jeg fik meddelelsen at min søn er 100% rask ovenpå et års kamp med kræft og da jeg selv blev erklæret rask efter modermærkekræft.

“+10” Ville være opfyldelsen af de største drømme, udlevelsen af dit ”kald”. For mig var det den dag, jeg “frivilligt opgav mit ego” og for altid kom i anden række, da jeg fødte min søn efter 10 års barnløshed! Det kunne også være en dag, hvor vi ”dør til selvet” i dybt kreativt flow, som når en kunstner eller musiker forsvinder i sin kunst. Den dag man finder sin religion med hjerte og ånd og føler en dyb fred og endelig føler KÆRLIGHEDEN er “+10″1

IMG_2458

Følg nu de varme spor

Nu skal DU blive ”stifinder” og finde hjem til DIN sjæl: Følg de “varme” spor (+) og gå væk fra de “kolde” (-):

Hvornår ”dør dit ego”? Hvornår og hvad lavede du, da du sidst stoppede med at tænke og kun følte fred i sindet? Hvornår var der en tid bedre end skøn elskov/vinde i lotteriet/være ung og smuk på een gang? Hvornår følte du KÆRLIGHED? De varme spor leder dig hen til meningen med dit liv, hvad du har at give verden. Jeg udlever mit ”kald” som House-Coach og ved med sikkerhed, at dette arbejde betaler tilbage i form af lykke og fred i sjælen, som nu er blevet en konstant ring af god energi….og ja, som også giver mig velstand til at leve det liv jeg har lagt ind på min GPS!

De følelser og fornemmelser vores krop fortæller vil altid være DIN sandhed. De vil altid fortælle dig, hvilke handlinger der vil føre dig tættere på (eller længere væk fra) kærlighed, fred og harmoni, dét alle mennesker søger i vores valg af partner, hjem, venner og arbejde.

I 2. Del vil jeg give dig konkrete metoder til at visualisere dine fremtid med billeder, der skal underbygge dine nyfundne GPS-koordinater. Du lærer, hvordan du skal håndtere de negative dage, der er en del af livet men du skal leve på ”+siden”. Samtidig kommer selve House-Coach delen, hvordan du kan overføre denne nye viden til dit hjem og BO i dit Pathfinder Vision Board – det er sådan miraklerne sker!

IMG_1898-400x300

Velkommen hjem til din sjæl!

Kærlig hilsen
Kirsten



  • Kategorier

    Kategorier
  • Seneste indlæg

    Seneste indlæg
  • Gratis E-bog og 10% rabat

    Få 10% rabat på mit videokursus samt min e-bog gratis!
    Tilmeld dig nedenfor.
    Jeg garanterer dig, at det bliver livsændrende.